Voices From The Lake

Voices From The Lake

(IT)

Duoen Voices From The Lake består af de italienske technoekvilibrister Donato Dozzy og Neel. Trods spirende solokarrierer valgte de i 2012 at gå sammen om et nyt projekt, hvis genre bagmændende selv betegner som ambient techno. Det selvbetitlede album, der udkom samme år, blev rost til skyerne af alverdens anmeldere for dets unikke naturlige og organiske lyd, der på smukkeste vis kommunikerede de to bagmænds tætte forhold til naturen. Siden da er det blevet til en håndfuld udgivelser på forskellige pladeselskaber, der har videreført ambitionen.

Når Voices From The Lake spiller på Culture Box kan man forvente at opleve deres 3-dimensionelle lydunivers, hvor naturens egne lyde (ikke trommemaskiner og synthesizere) er centrum. Der en indre ro i musikken, der på behagelig vis hviler i sin egen tilstedeværelse. Intet er forceret her, og den musikalske progression fremstår lige så naturlig som de lyde, enkeltelementerne består af

 

Information

Venue: Culture Box
12. august kl. 22
Entré: 100 kr.
Facebook event