Smerz

Smerz

(NO, live)

Med hoppeboldbas og forførende, omslyngede pigevokaler har Smertz leveret et godt bud på sommerens undergrundshit i form af deres debutsingle “Because”. I hypnotiserende opbygning og labyrintisk lokkende vokalstykker opbygger de to Københavnskbaserede norske kvinder et lokkende hotspot, som man kun kan drages mod.

Smertz arbejder i øjeblikket på deres debut-EP, men har allerede spillet på både danske SPOT og norske Øya Festival. At branchefestivalerne har fingrene ude efter duoen er ikke underligt, for den internationale opmærksomhed er der allerede i form af blandt andet plays på BBC 1.

Information

Venue: Folkets Park, Nørrebro
11. august kl. 16-22
Entré: Gratis
Facebook event