NZ_Central_press05

Natal Zaks

(DK)

Den århusianske artist Natal Zaks har arbejdet med elektronisk musik i godt 10 år og er en af de fremmeste drivkræfter bag den lille men spirende elektroniske scene i Århus. Han har talrige udgivelser under bæltet – solo som Aebeloe og Central og ellers som en del af gruppeprojekter Regelbau og Maizena. Sammen med sin bror Milan har han startet pladeselskabet Help Recordings, der gennem udgivelser på både bånd og vinyl har fået en del opmærksomhed for deres fremadsynede lyd, der bevæger sig i grænselandet mellem house og eksperimenterende ambientmusik.

2016 blev året, hvor Europa fik øjnene op for Natal, da han skrev under med et af de mest toneangivende pladeselskaber på den europæiske housescene – hollandske Dekmantel. Med back-to-back udgivelser på pladeselskabet manifesterede det hans plads som en af de mest lovende nye danske artister på den elektroniske scene, og der er slet ingen tvivl at der er meget mere i vente fra hans hånd. Til Strøm Festival kan man opleve hans evner som pladegraver, når han skal sammensætte et DJ-set fra pladeudvalget i Second Beat til Vinyl Love.

Information

Venue: Second Beat, Jagtvej 129, 2200 København N
12. august kl. 17-18
Gratis
Facebook event