Martinez on the decks

Martinez

(SE)

Ikke mange københavnsk baserede artister kan prale af CV som Martin Swanstein, bedre kendt som Martinez. Siden han i 2000 flyttede fra Sverige til den danske hovedstad, har han rejst verden rundt og spillet på de allerstørste og mest prestigefyldte klubber. Om dansegulvet er i Berlin eller på Ibiza, så har Martinez formentlig stået bag pulten på et tidspunkt. Det er dog ikke kun som DJ at Martin excellerer. Han er et vaskeægte monster i et studie, hvilket har resulteret i udgivelser på blandt andet det indflydelsesrige Guidance Recordings fra Chicago samt Steve Bugs Dessous Recordings.
Martinez’ lyd har sit afsæt i house fra Chicago, men den har gennem årene udviklet sig mod en mere minimal og eksperimenterende forgrening af housemusikken, hvor små subtile detaljer træder markant frem i lydbilledet. Martinez spiller plader fra Mint Records på Frederiksberg til Vinyl Love torsdag d. 11. august.

Information

Venue: Mint Records, Gammel Kongevej 140 A, 1850 Frederiksberg C
11. august kl. 17-18
Gratis
Facebook event