Danny Krivit

Danny Krivit

(US, dj)

Blot at betegne Danny Krivit som en veteran inden for DJ-faget er underdrivelse af de større. New Yorkeren har siden 1971 været en stor del af udviklingen af disko og housemiljøet i storbyen på østkysten som DJ, mixer og producer. Han har spillet på legendariske klubber som Roxy, Laces, Ice Palace, Paradise Garage, Traxx and Danceteria. Især tiden på Paradise Garage, hvor han udviklede et tæt venskab med Larry Levan, har formet hans musikalske karriere. Efter 45 år bag pladespillerne (ja, du læste rigtigt) er han stadig flyvende og driver sammen med tilsvarende New York legender Francois K og Joe Claussel den yderst succesfulde søndagsklub Body & Soul, der i år har 20-års jubilæum.

Danny Krivit er også kendt som “The King of Edits” med reference til hans store bagkatalog indenfor den ædle kunst af diskoedits,som han har været en af hovedkræfterne bag udviklingen af. Hans imponerende pladesamling rummer over 80.000 vinyler, og han er den oplagte repræsentant til at formidle lyden af New Yorks natteliv gennem de sidste fire årtier til Roller Skate Disco i Kødbyen.

Information

Venue: Kødbyen ml. Jolene, Bakken og Mesteren & Lærlingen
10. august kl. 16-22
Gratis entré
Facebook event