Mit Trans Metro Express: Balvig

Strøm møder Balvig, som i sommeren 2016 komponerede et unikt stykke til musik til en helt særlig tur med Metroen.

af | 25. sep 2016

Jens Balvig, eller bare Balvig, som han udgiver sine produktioner under, kom som trold af en æske, da han i 2016 udgav sit debutalbum på Sound Of Copenhagen, Carvings. Om det skyldes, at Balvig er bosat i Japan, melder historien ikke noget om, men hans udtryk var i hvert fald markant anderledes, end hvad den danske elektroniske scene var vant til.

Med musikalske inspirationer fra Lullatone til Chemical Brothers blandet med en fascination for den japanske musikkultur er hans udtryk storladent og emotionelt krydret med organiske feltoptagelser fra hans hverdag i Tokyo.

Strøm inviterede i sommeren 2016 Balvig til at komponere et unikt stykke musik til konceptet Trans Metro Express. Et halvt år inden koncerten havde han fået en video af metroturen i hånden og blevet bedt om at fortolke det, han så. Helt eksklusivt fik vi lov til at optage settet og stille et par spørgsmål. Her er resultatet:

Fortæl os lidt om tankerne bag de produktioner, du havde lavet til Trans Metro Express 2016. Hvilken stemning ville du gerne skabe for publikum?

Først og fremmest ville jeg gerne prøve at tydeliggøre det faktum, at folk er vidne til en koncert, der bliver fremført i toget nu og her. Det er ikke bare et prædefineret stykke musik, som bliver afspillet, hvilket tit er en misforståelse med elektronisk musik. Det er derfor jeg, trods bøvlet med at komme fra Japan til Danmark med al den oppakning, medbragte akustiske instrumenter og synthesizere, som jeg kunne spille på live. Jeg forsøgte også at inddrage visuelle elementer såsom en touch skærm fra en iPad, til trods for man i princippet musikalsk set sagtens kan afvikle et fantastisk set udelukkende fra en laptop. Det setup kommer dog med rig mulighed for, at ting kan gå galt – hvad det så også gjorde hist og her. Forhåbentlig var det ikke nok til at spolere koncerten.

Dernæst forsøgte jeg at bringe noget af Japan med til Danmark. Det gjorde jeg ved, at jeg i ugerne op til koncerten havde optaget en række annonceringer fra forskellige japanske togstationer, som jeg så kunne afspille imellem numre under koncerten. De samples man kunne høre under koncerten, var fra de tre stationer, jeg oftest passerer: Tokyo, Kamakura og Shinjuku. Særligt Shinjuku er spøjs, da det er Tokyos største togstation, så det tager cirka 2 minutter at nævne alle de toglinjer, man kan skifte til på japansk og engelsk! Det måtte derfor blive en forkortet udgave, jeg tog med.

Det er ikke bare et prædefineret stykke musik, som bliver afspillet, hvilket tit er en misforståelse med elektronisk musik. Det er derfor jeg, trods bøvlet med at komme fra Japan til Danmark med al den oppakning, medbragte akustiske instrumenter og synthesizere, som jeg kunne spille på live.

/ Balvig

balvig

Fortæl Inden turen får artisterne udleveret en video, der viser metroturen. Hvordan brugte du den video som inspiration til at sammensætte dit set?

Grundet mit ophold i Japan havde jeg desværre ikke muligheden for fysisk at køre en prøvetur forinden, og derfor var jeg meget afhængig af den video, der i øvrigt viste min rute i omvendt rækkefølge, så jeg måtte forsøge at tænke den baglæns. Jeg kunne se, at den første del var udendørs, og at settet nok ville begynde omkring solnedgang, så jeg vidste, at jeg ville starte med noget, der havde en lidt nostalgisk eller melankolsk stemning. Når toget så bevægede sig ned i tunnellerne, kunne jeg skifte over til en mere maskinel, repetitiv lyd. Derudover kunne jeg regne mig frem til, at det måtte være blevet mørkt hen imod slutningen, og at det eneste man derfor kunne se, når vi kom ud på den anden side af tunnellerne, måtte være Kastrup Lufthavns bygninger og særligt det oplyste skilt, der skriver ”Terminal 3”. Jeg havde derfor planlagt, at den sidste del skulle være mere fri og svævende med akkorder, der blev ved med at stige mere og mere til vejrs. At timingen så ikke helt kom til at passe, da jeg undervejs misforstod en melding om, hvor mange stationer der var tilbage, og derfor måtte rode mig ud i et noget uforberedt ekstranummer, er en helt anden historie. Jeg var dog under alle omstændigheder meget glad for den rute, da det jo gav mig muligheden for at afslutte der, hvor jeg var ankommet med fly et par dage forinden.

Du havde et meget specielt japanske instrument med i dit set-up. Kan du fortælle lidt mere om det?

Sjovt, at du nævner den. Det er en taishogoto, som jeg var så heldig at få foræret nærmest ved en tilfældighed. Under et besøg hos min kærestes familie langt ude på landet i Yamanashi vest for Tokyo kom jeg til at nævne, at jeg havde læst om instrumentet på internettet, hvorefter min kærestes tante straks udbrød: “sådan en har jeg lige købt på et loppemarked. Den må du godt få”. Den kan vel bedst beskrives som en mellemting imellem en guitar, et klaver og en skrivemaskine. Den fungerer ved, at man med venstre hånd holder nogle taster nede imens man anslår 4 strenge med et plekter. Strengene er i modsætning til en guitar alle stemt til den samme tone, så den kan i udgangspunktet ikke bruges til akkorder. Under koncerten kunne jeg dog, ved at live-loope lag på lag af de forskellige toner, jeg spillede på den, opbygge harmonier, så der til sidst fremstod en hel symfoni af det ellers monofoniske instrument.​

Jeg husker særligt et øjeblik, hvor jeg pludselig kunne mærke, at toget rystede ret voldsomt, og min første indskydelse var, at jeg burde søge dækning.“

/ Balvig

Metrotoget var som altid pakket til bristepunktet. Er der et specielt moment, som du husker fra turen?

Jeg husker særligt et øjeblik, hvor jeg pludselig kunne mærke, at toget rystede ret voldsomt, og min første indskydelse var, at jeg burde søge dækning. Det er en vane jeg har fået efter at have boet mange år i Japan, hvor jordskælv ikke er noget sjældent fænomen, og hvis alvor først rigtigt gik op for mig under det store Tohoku jordskælv i 2011. Årsagen viste sig dog lykkeligvis i dette tilfælde at være, at alle folk i hele toget var begyndt at hoppe og op ned i takt til musikken, som så fik hele toget til at vibrere! Det var en fantastisk fornemmelse, fysisk at kunne mærke folk reagere på ens musik.

Følg Balvig på Soundcloud og læs mere på Balvigs egen hjemmeside.

Trans Metro Express 2016 blev præsenteret i samarbejde med Metro Service og Heineken.