Trans Metro Express 2012 - Flemming Bo Jensen

Fang musikken som del af Strøms fototeam

I år danner Strøm for første gang et fotograf-team til Strøm Festival. Vi søger både professionelle og frivillige til at indgå i teamet, som vil arbejde under Strøm Festival i København og på Frederiksberg den 6.-.13. august.
Fototeamet leverer billeder til Strøms egne kanaler og presse, og som medlem af teamet får du kyndig vejledning og kritik under hele festivalen af den erfarne musikfotograf Flemming Bo Jensen.

Ansøgningsfristen for at komme i betragtning som fotograf er den 14. juni og ansøgninger emailes til eva@stromcph.dk med teksten “Foto” i emnefeltet. Du vil herefter blive kontaktet senest d. 24. juni.

Professionelle fotografer til Strøms fototeam

For at komme i betragtning som betalt fotograf til Strøm Festival, skal du have skudt en række jobs som professionel musikfotograf. Du bliver en del af det faste Strøm fototeam og aflønnes pr. event.

Send os en email med følgende vedlagt:
Fem billeder (max 1600px på den lange led)
En oversigt over dine professionelle musikfotografjobs (betalte jobs)
En reference
Tear sheets vedlagt i PDF format (ikke blot links)
Link til dit website
Kontaktinformation ink. telefonnummer

Frivillige fotografer til Strøms fototeam

Som frivillig fotograf ser vi gerne, at du har erfaring med musikfotografering, men du behøver ikke at have skudt betalte jobs. Du skal brænde for at fotografere musik og formidle musikoplevelser, så man kan “høre” musikken i billederne.

Som frivillig fotograf til Strøm Festival får du de samme goder som andre frivillige (merchandise, adgang til visse events m.m.) samt tutoring og masser af erfaring med musikfotografi.

Send os en email med følgende vedlagt:
10 billeder (max 1600px på den lange led)
Fortæl om dine erfaringer med event/musikfotografering
Max 3 links eller tear sheets i PDF til evt. publicerede musikfotos
En kort motivationstekst: Hvad inspirerer dig ved musik og fotografering af musik?
Kontaktinformation ink. telefonnummer